Haver
have1 10 eventyrlige haver

Giv 10 haveskribenter den samme opgave at finde hver deres 10 mest eventyrlige haver. Det bliver 100 i alt, og vi vil højst sandsynligt ikke finde bare en af de 100 valgte haver gå igen på andre af de lister, skribenterne ville udarbejde. Hver sin smag, hver sin måde at vælge på. Eventyrhave-kandidaterne kan være mange.

Med andre ord kan mit valg af 10 eventyrlige haver kun blive subjektivt. Det er MIN måde at definere eventyrlig på. Det er 10 haver, der taler til mit eventyrinstinkt, som sætter mine tanker og mine følelser i gang. Som skærper min nysgerrighed og giver mig ideer til eget brug.

Når jeg tænker have og eventyr, så går jeg meget lidt efter det friserede, det forudsigelige og det meget pæne. Men i stedet efter det overraskende, det uforudsigelige, det overvældende, det kreative, det personlige.

I 2006 udgav jeg bogen "Min vilde eventyrhave" om min egen have i Vejby Strand og fik usædvanlig megen positiv respons. Den have er vild og eventyrlige på min måde. Og det er bestemt ikke haver af samme type og skuffe, jeg nu har valgt til "10 eventyrlige haver". Denne bogs 10 haver er eventyrlige på hver deres måde. Ikke to af dem ligner hinanden, de er så vidt forskellige, som haver overhovedet kan være. Men eventyrlige, det er de – målt med mine alen. Og netop derfor er disse 10 haver valgt hertil.

have1.3

have1.1

have1.2


have2 Min vilde eventyrhave

Min have er en gave.
Glæden ved en oplevelsesrig, vild men alligevel styret naturhave kender næsten ingen grænser, skriver haveejeren Peter Olesen.

– Det er en daglig glæde året rundt at være med til at forme og skabe haven, helst uden at det skal kunne ses. Og det er vildt spændende næsten altid at blive overvældet af resultaterne og uforudsigeligheden.

Bogen er en kærlighedserklæring til haven og en vejviser i at skabe en have fuld af overraskelser, kringelkroge, gemmesteder, filosofgange, hemmelige stier, småsøer, oaser, blomstereng, udsigtspunkter og hvilesteder – og blottet for egentlige græsplæner.

En helt anderledes og smittende glad havebog om at have have.

have2.4

have2.5

have2.6

have2.1

have2.2

have2.3