Uden arkitekter
Dansk arkitektur bliver ikke kun til med arkitekter som skabende formgivere. Rundtomkring i vores bygningslandskab findes masser af bygninger opstået uden brug af arkitekter. Bygninger fra før vi overhovedet fik en dansk arkitektuddannelse og bygninger fra vores egen tid. Med vild kreativitet i økologiske landsbyer, i husbådskolonier, i kolonihaverne, hos kunstnere, der tegner deres egne atelierer, blandt dem, der bygger deres egne huse i trætoppene, og i de havnemiljøer, hvor små fiskerskure opstår helt uden myndighedskontrol.
Jeg besøger 40 forskellige lokaliteter. Det giver et smittende og indtagende indblik i en dansk bygningskultur, som uundgåeligt vil overraske og inspirere mange læsere. Ser Danmark virkelig også sådan ud?
← Tilbage til bøger om arkitektur
Om Uden arkitekter skrev anmelderne:
Bedre Hjem, Bolius, Realdania:
Peter Olesen kommer vidt omkring og besøger 40 forskellige lokaliteter. Det giver et smittende og indtagende indblik i en dansk bygningskultur, som uundgåeligt vil overraske og inspirere mange læsere.
Licitationen:
Bogen indeholder det stof, drømme er gjort af. ”Uden arkitekter” er en poetisk fascinationskraft, netop på grund af det anarkistiske, det vildtvoksende, det grønne og fordømt hyggelige…Arkitekter og andre professionelle formgivere kan have stor fornøjelse af at kikke med
Bogmarkedet, Litteratursiden:
Nu har han (Peter Olesen) heldigvis fået den fantastisk gode ide at lave et værk om den arkitektur, der er kendetegnet ved netop fraværet af arkitekter – det selvbyggede, det knopskydende, det anarkistiske…Bogen er en guldgrube af inspiration…i sin uhæmmede glæde ved at delagtiggøre os i nye fund. Bogen er en inspiration og en øjenåbner, et forfriskende stykke dansk arkitekturhistorie med masser af perspektiv…den forrygende dygtige fotograf Kurt Rodahl Hoppe, der med bogens flotte billedside er helt uundværlig i formidlingen.
Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad:
Peter Olesen skriver med begejstring.
Hanna Nielsen, Antik og Auktion:
Peter Olesen kan stadig fængsle sine læsere, og bogen er fantastisk flot fotograferet.
Inspirerende og flot bog om anderledes og atypisk husbyggeri i Danmark … Peter Olesen har som vanligt skruet en både flot og letlæselig bog sammen.