Min søster døde, min bror døde
I “Min søster døde. Min bror døde” skriver 25 børn, unge og voksne om at have mistet en søster eller bror, bl.a. som følge af kræft, trafikulykker og selvmord. De fleste mens de var børn eller unge. Oplevelsen betød oftest, at det raske og levende barn var overset og glemt, fordi den syge og døde fyldte det hele. Emnet har i mange år været stærkt tabubelagt og trænger derfor til belysning. Bogen bliver et spejl for andre med samme traumatiske baggrund. Igen er budskabet: Bryd tavsheden. Sæt ord på – igen og igen!